Hvilket ladekabel til elbil skal jeg vælge?
De fleste elbiler lader med maksimalt 11 kW på vekselstrøm (AC). Kan din bil lade 11 kW, er et 16A ladekabel det rigtige valg. Kan din bil lade 22 kW – det gælder bl.a. Renault Zoe, Tesla Model S/X (visse årgange) og en række Mercedes- og BMW-modeller med 22 kW-ombordlader – skal du vælge et 32A ladekabel for at udnytte den fulde effekt. Er du i tvivl, står bilens maksimale AC-ladeeffekt i instruktionsbogen.
11 kW eller 22 kW ladekabel – hvad er forskellen?
Et 11 kW ladekabel (16A) er tyndere, lettere og billigere og dækker langt de fleste behov. Et 22 kW ladekabel (32A) er fremtidssikret og lader dobbelt så hurtigt på ladestandere, der leverer 22 kW – men kun hvis bilen understøtter det. Du kan altid bruge et 22 kW kabel til en bil, der lader 11 kW; bilen bestemmer selv, hvor meget strøm den trækker.
Hvor langt skal mit ladekabel være?
5 meter er standardlængden og rækker fra ladeboksen til bilens ladeport i de fleste indkørsler og carporte. Parkerer du ofte med ladeporten væk fra ladestanderen – eller lader du på offentlige pladser, hvor du ikke kan vælge side – er 7,5 eller 10 meter et sikkert valg. Vores spiral ladekabel trækker sig sammen, når det ikke er i brug, så det ikke ligger på jorden og bliver beskidt eller slidt.
Type 1 eller Type 2 ladekabel?
Type 2 er standarden i Europa, og alle nye elbiler siden 2014 har Type 2-ladeport. Type 1 finder du kun på ældre asiatiske og amerikanske modeller (fx Nissan Leaf før 2018 og Mitsubishi Outlander PHEV). Alle ladekabler her på siden er Type 2 til Type 2 (Mode 3), altså til ladeboks og ladestander – ikke til almindelig stikkontakt. Skal du lade fra en stikkontakt eller CEE-stik, skal du kigge på en mobil lader til elbil.
Tilbehør til dit ladekabel
Hold orden på kablet med en kabelholder eller en kabel- og opladerholder til Type 2-stikket, så stikket ikke ligger på jorden. Til bilen anbefaler vi en opbevaringstaske, så kablet ikke sviner bagagerummet til. Se også vores komplette udvalg af ladeudstyr til elbil og ladebokse.